Costières de Nîmes er en forholdsvis ung appellation i udkanten af Rhône-dalen, nærmere bestemt et par kilometer sydvest for Avignon. Betegnelsen er ung, men her har man dyrket druer siden Romerriget.
Jordbunden ligner meget den omkring Chateau-neuf-du-Pape med sine runde sten, men mistralen er næsten endnu mere udtalt her end i det sydlige Rhône. Somrene er varme og "gruset" holder vinstokkene varme i de kølige nætter, hvor mistralen sætter ind. Denne konvektion giver en helt særlig karakter til vinene, som får en friskhed, der er til at mærke på trods af det varme klima.
Druerne, der dyrkes her, er de samme som i Rhône Grenach, Mouvèdre og Syrah, men lysten til at eksperimentere er større og mere tilladt her, så andre druer er også til stede. Meget overkommelige vine, hvis du finder den rigtige vinbonde i distriktet!
0 produkter